LaksenBæredygtighedOpdrætsmetodeCertificeringBesøg Skagen SalmonOm osFind forhandler
icon
icon
Vandrensning og udledning
Ved traditionelt havopdræt af laks sker der en betydelig udledning af kvælstof til havmiljøet via laksenes afføring og det foder, der ikke spises. For meget kvælstof er yderst skadeligt, fordi det skaber øget algevækst, mudderbund og tiltagende iltsvind som truer livet i havet. I et landbaseret opdræt, er disse konsekvenser ikke til stede.

I Skagen Salmon RAS-anlæg recirkuleres saltvandet i tankene og renses konstant, hvilket sikrer optimale forhold for laksene. En lille andel (<5%) sendes retur til Kattegat, men først efter 90% af al kvælstof og fosfor er fjernet.
I et landbaseret opdræt er der ingen risiko for, at laksene undslipper og skaber ”faunaforurening”. Dermed har opdrætsformen i RAS-anlæg ingen konsekvenser for den vilde laksebestand.
icon
Udnyttelse af biprodukter
Gennem rensningsprocessen separeres slam som omdannes til biogas, på den anden side af vejen. Afskær fra slagteriet bliver brugt i animalske foderprodukter. Om sommeren køles vandet i tankene, og al overskudsvarme forsyner Skagen bys fjernvarmeanlæg.
Energi-optimering
Hos Skagen Salmon har vi egen vindmølle på sitet og vores solceller på taget indgår som en integreret del af vores energiforsyning. Omkring 20% af energiforbruget er dækket af egen vindmølle og solceller.
Spis generelt mere fisk
Laks er effektive til at omsætte foder til kød. Fisk er vekselvarme og bruger derfor ikke energi på at holde kroppen varm, og vandet bærer deres vægt. Hos Skagen Salmon skal laksen bruge 1,1 kg foder for at tage 1 kg på.
Til sammenligning skal en gris typisk bruge 2,7–5 kg foder og en kylling 1,7–2 kg for at tage 1 kg på.